Gedser er et af gode steder at se fugletræk, fordi de fugle som lever på land, helst vil trække over land så langt som muligt, før de flyver ud over havet - og derfor ender de ofte med at følge kysterne, til de ikke kan komme længere over land - først da flyver de ud over havet.

De fugle som lever på havet, vil omvendt helst trække over vand så langt som muligt - og derfor ender de også ofte med at følge kysterne, til de er tvunget til at trække ind over land.