- fra græsningsskov til ”naturskov”.

Kosteskoven er ikke, som det nuværende navn kunne antyde, en gammel gærdselsskov, men en gammel græsningsskov, der oprindeligt har været kaldt Koskoven eller Komarken. Denne kratskov, der er beliggende i hjørnet af Hydeskov og Radsted Mose er på godt 12 ha., og den har med tiden udviklet sig til en slags naturskov. Den er derfor et skoleeksempel på en naturlig ændring af plante- og dyrelivet over 100 – 150 år. Her kan man se, hvad der sker, når naturen får lov at udvikle sig dynamisk efter princippet om alles kamp mod alle. Darwin ville have elsket stedet!

I 1800 - tallet og formentlig tidligere blev skoven brugt som overdrev, og den havde en spredt trævækst bestående af lavstammede og bredkronede ege med et islæt af flere andre vedplanter. Senere er den udviklet til kratskov med overstandere af eg, avnbøg, bøg og mange andre løvtræer.

Arealet, som skoven ligger på, er præget af langstrakte og fugtige dødishuller i retning nord - syd og har ikke egnet sig til dyrkning. Grundvandet står højt trods tidligere grøftning. På udskiftningskortet fra 1807 kaldes området Komarken og har mosesignatur. Skoven kom til at ligge uden for skovgærdet med fredskovsforordningen af 1805 og kunne derfor fortsat græsses.

I Krenkerups driftsplaner fra 1902, hvor der stadig var nogen græsning, angives lokaliteten som åben skov med græsdække og med træarter som eg, avnbøg, ask, navr, der alle kan skyde efter nedbidning, rød-el, der smager ubehageligt for køerne, og stikkende arter som tjørn, vildæble, vrietorn, slåen, kræge, stikkelsbær, hunderose og enebær. Arternes indbyrdes dominans og udbredelse har desuden ændret sig gennem det 20. århundrede. Således er enebær gået ud i kampen om lyset, men døde enebærbuske har længe efter kunnet ses i skoven.

Flere træarter blev registreret i det 20. århundrede, efter at græsningen ophørte helt i starten af århundredet. Det gælder arter som hassel, der danner høje bevoksninger, alm. røn, alm. hyld, gråpil, kvalkved, rød kornel, benved, tørst, ahorn og grå poppel. Grå poppel er ligesom krægen ikke naturligt hjemmehørende. Den sjældne skærm-elm, hvis forekomst tolkes som en relikt fra ældre stenalder – bronzealder, er fundet i 2004 og 2006 ifølge Storstrøms Amt i det nord - og vestvendte skovbryn. Træet er omtalt her på hjemmesiden som et eksempel på en egns-specifik art. Netop på Krenkerup-egnen har træet sit væsentligste udbredelsesområde i Danmark i dag.

Den frodige muldbund på let sandblandet ler rummer også en artsrig urteflora med flere nitratkrævende arter blandt andet meget brændenælde, der er foderplante for flere sommerfuglearter og mange andre insekter. En livsnødvendighed for insekterne, og til glæde for de insektsamlere, man tit møder i denne og nærliggende dele af dette skov- og moseområde.

På et lille areal er her samlet et stort antal træ - og buskarter, og så har vi her, som noget enestående på Lolland-Falster, et eksempel på en tidligere græsningsskov, der senere har udviklet sig uden forstligt indgreb og naturpleje i over 100 år. Skoven er under stadig forandring både hvad angår flora og fauna.

Kosteskoven er administrativt fredet af Krenkerup gods, men er ellers ikke fredet.

juni 2010 / Karl Henning Wulff