Mange af disse fredninger er gennemført på initiativ af lokale lodsejere, der mente, at netop deres matrikel rummer værdier, som skal bevares for eftertiden. Andre er igangsat af det daværende Storstrøms Amt eller af DN. Fælles for de fleste er, at hensigterne fra starten har været, at bevare et større eller mindre naturområde så det kunne bruges og videreudvikles af fremtidige generationer, men at resultaterne af flere grunde står sørgeligt tilbage for hensigterne.

Mange fredninger lider under uklare eller mangelfulde deklarationer, andre har bevidst eller af økonomiske grunde været negligeret af tilsynsmyndigheden (amtet og kommunen) og nogle er direkte modarbejdet af senere lodsejere.

De fleste af fredningerne dækker små områder og betragtes i dag som utilstrækkelige, men det er tilsyneladende svært, at få tilslutning til at oprette nye større og bedre funderede fredninger. De senere års tendens går i retning af at skabe naturområder, naturparker eller nationalparker, der også er luftigt og svagt funderede konstruktioner baseret på hensigtserklæringer og uden medfølgende pligter og penge.

I Guldborgsund kommune har vi adskillige områder, der kunne fortjene at blive "forfremmet" til nagelfaste konstruktioner med dokumenteret effekt. Men det støder an mod økonomiske og juridiske barrierer.

Se under menupunktet "Andre naturområder" for at få en ide om dette fænomen.