Ild-tæge
Ild-tægen har angiveligt sin nordvestligste udbredelse på Østlolland og Falster
Ildtægen er et insekt tilhørende ordenen Hemiptera (=de næbmundede). Arterne i hemiptera-ordenen er kendetegnet ved, at både voksne individer og nymfer har stikkende og sugende munddele, som er i et rør. De er derved begrænset til at indtage flydende føde. De fleste arter lever af plantesafter (inkl. bær og frø), men nogle er jægere (på leddyr og sommetider mindre dyr), og enkelte har tilpasset sig at suge blod fra pattedyr.
Ildtægen suger næring af fortrinsvis lindetræer, men lever også på robinie, stokrose og katost.
Desuden kan den spise andre (døde) insekter og være kannibal. Den kan i farvetegningen minde om Rød kanttæge og Soldatertæge, som dog begge i alle detaljer er væsentligt anderledes bygget.
Ildtægen findes på varmeprægede, lysåbne biotoper. Her i landet er den udelukkende fundet på kulturprægede lokaliteter, som kirkegårde, alléer, parker og haver. Den blev først meldt som dansk art i 1912. I 1936 blev en bestand påvist på Falster. Siden er flere bestande fundet på Lolland-Falster, i 1994 blev den meldt fra Bornholm og i 2006 fra Fyn. Arten er sandsynligvis relativt nyindvandret og temmelig sårbar under danske forhold, og flere af de kendte bestande er således allerede forsvundet igen. Den er i øvrigt udbredt i landene syd for os, mens der mod nord kun er ganske få, isolerede bestande i Sverige. Hvor den findes, kan den til gengæld ses i store mængder på et lille areal.
P.t. er den anmeldte udbredelse i Danmark koncentreret om Falster og Øst- og Midtlolland, altså netop Guldborgsund Kommune.
august 2016