Stor kærguldsmed - han (Leucorrhinia pectoralis). Billedet stammer fra Wikipedia

Den voksne han er territorial og holder et vågent øje med sit territorie fra udkigspunkter langs bredden. Æglægningen foregår ved, at hunnen flyver lavt og svirrende over steder med solrig plantevækst under vandoverfladen og ved hjælp af dyp med bagkroppen afkaster sine æg. Den er 2-3 år om udvikling til voksen.

Stor kærguldsmed kan findes i solrige vande, i mange tilfælde udgøres ynglestederne af skovsøer eller tørvegrave. Dens udbredelse i DK er koncenteret omkring Nordsjælland. Der er også fund fra Holmegårds Mose ved Næstved og fra Falster og Møn.

 

 

Til venstre en typisk biotop.

 

Skov- og naturstyrelsens hjemmeside kan man læse følgende: "Næringsfattigt vand er en forudsætning for, at en sø eller et vandhul er egnet som levested for stor kærguldsmed. Det vil derfor hjælpe arten, hvis områderne omkring levestederne ikke gødes. Etablering af nye små vandhuller i moser og fattigkær nær ved de nuværende ynglesteder vil også kunne hjælpe arten. Endvidere vil man kunne forbedre levestederne ved at fjerne opvoksende træer, buske og rørsump eller ved at holde dem nede, så levestedet bliver solbeskinnet, og derved er egnet som opvækstområde for larverne."

Kommunal ansvars-art!

Den 1. januar 2007 fik alle landets borgmestre et nytårskort fra miljøministeren med et dyr eller en plante. Det fik de, fordi den pågældende art var et eksempel på truede dyr og planter i kommunen. Da amterne blev nedlagt, overtog kommunerne ansvaret for at beskytte og lave naturpleje- og naturgenopretningsopgaver for truede dyr og planter. Med nytårshilsenen ville miljøministeren øge opmærksomheden om opgaven og sætte fokus på beskyttelsen af de arter, som har begrænset udbredelse eller ligefrem er truede af uddøen.

Ansvarsarten for Guldborgsund Kommune er "stor kærguldsmed" (leucorrhinia pectoralis). Den er fundet i  Listrup Lyng og Horreby Lyng på Nordfalster og findes derudover i Nordsjælland samt flere steder i Jylland. Vi deler æren, som guldsmedens vogtere med Allerød og Rudersdal kommuner.

Se mere her

august 2016