Fredningens formål angives som bevaring af ”arealet som overdrevsareal med fritstående træer, krat og stenstrøninger, og specielt at beskytte stedets gamle træer og rige blomsterflora.”

Selv om overdrevet gennem mange år er blevet afgræsset, var kratvegetationen ved at tage magten fra græsser og urter, så i efteråret 2013 er mange af krattene blev skåret ned og fjernet. Ved et besøg d. 5. maj 2014 kunne vi dog konstatere, at tjørn og roser ikke var døde, men i færd med at spire frem igen. Muligvis vil afgræsningen i starten forhindre opvækst, men ad åre må rydningen gentages. De planter, som nævnes på Fredning.dk er stadig til stede i stort omfang.

Den nuværende ejer er meget imødekommende over for besøg, og er helt indforstået med eventuelle plejende indsatser og de restriktioner fredningen har lagt på brugen. DN Guldborgsund har jævnligt arrangeret ture til overdrevet.

DNs lokalgruppe Nysted efter besøg i løbet af 2013 og 2014.

Mere information: Klik på det aktive område på kortet