Fribrødre Å
Det fredede område omkring Fribrødre Å er først og fremmest sikret for at bevare de kulturhistoriske rester, man regner med befinder sig i jorden.Der er blevet udgravet rester af skibe fra vikingetiden i området, og den nærliggende bakke Snekkebjerg, fortæller om, at det engang har været muligt at sejle ad åen langt ind i landet. Fredningen har også betydning for naturen og er med til at bevare de lavtliggende enge omkring åen.
Fredningen blev gennemført i 2005 og giver mulighed for kontrol af vandstand, naturpleje, naturgenopretning i form af vandstandshævning samt adgang for publikum i forbindelse med formidling af områdets geologi, natur- og kulturhistorie. Kontrollen af vandstanden sker af hensyn til bevarelsen af kulturrester i jorden, så disse ikke går til på grund af iltning og udtørring.
Mere information: Klik på det aktive område på kortet