Socialdemokratiet
Herunder kan læses hvad vi har modtaget af Jonas Guldberg Knudsen fra SocialdemokratietJonas Guldberg Knudsen
Hvordan forholder du og dit parti jer til forslaget om, at punktet ”Natur og bæredygtighed” sættes på som et selvstændigt afsnit i kommunestrategien?
Det synes jeg kunne være en meget fin idé. Men ikke kun natur og bæredygtighed, men også noget klimatilpasning. Det er meget afgørende at man tænker klimatilpasning og forebyggelse ind i kommunestrategien.
Hvordan forholder du og dit parti jer til, at Guldborgsunds naturkapital (i den nye analyse ”BiodiversitetNu”) med 18 points ligger klart under landsgennemsnittet på 24 points. Og at det synes at skyldes kombinationen af en relativ stor realandel af marker med et relativt lavt naturindhold?
Guldborgsund har meget landbrugsjord, så man skal tage sådan en undersøgelse med et gran salt. Men omlægning til et økologisk landbrug kunne få naturkapitalen til at stige. Kommunen kan købe lokale økologiske/bæredygtige fødevarer. Genanvendelse af både affald i samarbejde med det store BIO-projekt kan også give et bedre resultat. Dernæst kan kommunen opkøbe jord til reetablering af skove, med cykel- og gangsti, til gavn for borgere og turister.
Hvad kan du fortælle om dine egne tanker og forslag vedr. naturpolitik i Guldborgsund Kommune?
Jeg så gerne, at alle offentlige steder bliver gjort så økologisk som muligt. At vi renser vores gadekære op og laver smukke rekreative skove og moseområder. Der vil kunne få borgerne i guldborgsund til at komme ud og nyde den flotte natur der er i Guldborgsund. Vi skal have borde-bænkesæt flere steder, så folk kan tage maden med ud i naturen. Og flere overnatningssteder i vores skove er et must. Det kan tiltrække turister. Det er også vigtigt, at man har nem adgang til at finde oplysninger over skove, hundeskove, overnatningssteder og vandrestier. Jeg vil foreslå en APP som folk kunne have med sig rundt i hele kommunen. Den kunne hedde ”Find Guldstederne”.