Den er en gammel medicinplante, af hvis rod man udvandt den søde saft til hostemedicin.

Første led af navnet, Althaea, kommer af græsk althaino = helbreder, og andet led af latin officinalis, hvilket  hentyder til, at planten anvendes i medicinen.

Lægestokrose vokser forvildet over det meste af Europa og også i Danmark, hvor den dog er sjælden. Den har nogle af sine største udbredelser på det sydøstlige Lolland, Nysted Nor og Skejten.

Alle dele af planten har siden middelalderen været anvendt i medicin, roden, som indeholder en sødlig plantesaft, til hostesaft. Den er flerårig (staude) og bliver 60-130 cm høj.

Både den oprette stængel og bladene er sølvgrågrønne på grund af mange bløde stjernehår. Bladene er nedentil håndlappede og optil ægfor­met tilspidsede. Blomsterne sidder få sammen i bladhjørnerne og er lyserø­de. Lægestokrose blomstrer i juli-au­gust. Planten vokser på kvælstofrige strandenge, men kan også trives i min­dre fugtig jord i haver. Den formeres ved deling eller ved frøudsæd om foråret.